RealVarenavn:

2014 OCHOA RESERVA Navarra, Bodegas Ochoa

Billede zoom:
Billede:
0630091_Ochoa_Reserva
Navn:
  1. Varenr.:
    06300911435
  2. Årgang:
    2014
  3. Land:
    Spanien
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    14,5%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
22%
Betinget procent:
22%
Navn:
Cabernet Sauvignon
Procent:
23%
Betinget procent:
23%
Navn:
Merlot
Procent:
60%
Betinget procent:
60%
Navn:
Tempranillo
  1. Anbefales til:
    Fuglevildt, Lam, Okse, Råvildt
    Beskrivelse:
    Bodegas Ochoa ligger i byen Olite, hovedstaden i provinsen Navarra, og hvor vinproduktion kan føres tilbage til det 14. årh.

    Javier Ochoa har sikret sig et ry som en af de bedste vinmagere i Spanien og har i øvrigt høstet meget stor anerkendelse som initiativtager til og leder af vinforsøgsstationen EVENA i Navarra. I 11 år var han på denne måde frontfigur i forsøget på at skabe et nyt og forbedret grundlag for vinproduktionen i området. Sammen med hustruen Marivi helligede han sig efterfølgende helt familiefirmaet og produktionen på de tilhørende 145 ha. vinmarker.

    I 2015, som 70-årig, overdrog han hovedansvaret for vinificeringen til sin ønolog-uddannede datter Adriana, som allerede da i en årrække havde arbejdet ved hans side - og i øvrigt deler hans kærlighed til lokale druer som Graciano og Mazuelo (Carignan). Inden sin indtræden i familiefirmaet indhentede Adriana værdifuld erfaring hos flere prestigiøse producenter, herunder bl.a. Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande i Pauillac. Den handelsuddannede lillesøster, Beatriz, har overtaget ansvaret for administrationen af vinhuset og salget af vinene, så kontinuiteten er således sikret på Bodegas Ochoa.

    På Bodegas Ochoa arbejder man kontinuert og målrettet på at udvikle og forbedre processer og teknikker, der tager sigte på at opnå såvel en mere bæredygtig profil som en højnelse af kvaliteten på vinene. I 2015 indledte man en successiv overgang til fuld økologisk produktion, og hvor rød- og rosévinene i den forbindelse har første prioritet. Man har desuden foretaget intensive studier af de forskellige gærtyper, som findes på vingården. Ud af i alt 160 lokalt-registrerede gærtyper har man udvalgt 4, som man anvender i gæringsprocesserne, og som tilfører præcis den kvalitet og originalitet i vinene, som man ønsker frembragt hos Bodegas Ochoa.

    Website:
    Distriktet: 
    NiceDistrict:
    Navarra
    small-arrow
    1. Navarra DO-distriktet ligger i det nordøstlige Spanien tæt ved Rioja distriktet, hvilket nok er årsagen til, at Navarra i mange år har levet en beskeden tilværelse i skyggen af "storebroderen". Men tingene er ved at ændre sig til stor glæde for dem, som leder efter gode spanske vine til rimelige priser. Her kan man blandt et stort udbud af vine få råd til at eksperimentere lidt.

      I Navarra har man bl.a. hentet en del af fornyelsen i fortiden, ved igen at anvende druesorten Graciano, som engang var meget almindelig i vinmarkerne, og som ofte tilfører mere kompleksitet end f.eks. Garnacha. Den berømte vinforsøgsstation i Olite 'EVENA' (Estación de Viticultura i Enologia de Navarra - som Javier Ochoa fra Bodegas Ochoa i mange år var leder af), har siden 1981 haft en særdeles markant indflydelse på den store fornyelse, der er sket i dette distrikt. Forsøg i vinmarker (med nye druesorter/vinstokke, beskæringstekniker, sygdomsbehandling osv.) og i kælderen (gærtyper, fadtyper, assemblage, modning, filtrering m.m.) samt et omfattende uddannelsesprogram for vinproducenterne i området har været guld værd...!
    Reserva er lavet på en blanding af den lokale drue Tempranillo (50-60%) og to Bordeaux-druer Cabernet Sauvignon og Merlot fra vinmarkerne El Secadero, La Milla og Montijo. Tempranillo druen giver megen elegance og en god fylde til vinen, mens Cabernet Sauvignon giver en flot struktur og stor intensitet. Inden sammenstikningen af vinene fra de forskellige druer, bliver de modnet på træfade i 14-18 måneder (efter årgangen), Tempranillo på amerikanske fade og Cabernet Sauvignon og Merlot på nye franske fade. Efter aftapningen er vinen yderligere lagret i minimum 5 år på flaske i Ochoas kældre.

    Reserva Ochoa bliver først sendt på markedet, når den er klar til at blive nydt og fremstår derfor altid som en meget kompleks og charmerende vin. Farven er flot rubinrød og vinens store frugtkoncentration og fylde kommer fint frem i glasset med flotte toner af røde frugter, kirsebær og mandler. I smagen har vinen en utroligt flot balance mellem de søde, eksotiske og krydrede toner og vinens sprødhed og bid. Vinen fortjener at blive serveret til de bedste gastronomiske kreationer f.eks. med okse-, lamme- eller vildtkød. En vin med klasse!
    Førpris

    DKK 210,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar