RealVarenavn:

2022 DOLCETTO D'ALBA LODOLI DOC Ca' del Baio

Billede zoom:
Billede:
0601581_baio_dolcetto_lodoli_21
Navn:
  1. Varenr.:
    06015812235
  2. Årgang:
    2022
  3. Land:
    Italien
  1. Indhold:
    75,0cl
  2. Alkohol:
    13,5%
Druesammensætning
Druesammensætning:
Procent:
100%
Betinget procent:
100%
Navn:
Dolcetto
  1. Anbefales til:
    Gris, Grøntsagsretter, Kylling, Pasta
    Beskrivelse:
    Ca del Baio har igennem 4 generationer og siden 1880 været ejet og drevet af familien Grasso. Familien råder i dag over en fornem portefølje af marker i nærheden af landsbyen Treiso (7 km. fra Alba), samt i selve Barbaresco. De har således parceller i nogle af de bedste marker i området, herunder i Asili, Valgrande, Marcarini og Pora. Ca del Baio har (naturligvis) primært tilplantet markerne med Nebbiolo, men de dyrker også Barbera, Dolcetto, Moscato, Chardonnay og... Riesling!

    Det er stadig 3. generation, i skikkelse af Giulio Grasso, som har ansvaret for driften - godt hjulpet af sin kone Luciana. De to ønologuddannede døtre, Paola og Valentina, er som 4. generation også en del af foretagendet og får løbende overdraget en stadig større del af ansvaret.

    Ca del Baio har de senere år gennemgået en fantastisk positiv udvikling og har evnet at kombinere tradition og innovation på bedste vis. Rustfrie ståltanke, store klassiske fade på 20-30 hl. (fra topproducenten Gamba) og mindre fade af 500 og 225 l. bruges i fin harmoni. Under gæringen bruger man kun druernes naturlige gær og tilsætter ikke andet til vinen end en meget begrænset mængde SO2 (svovldioxid), som er med til at sikre vinene en god udvikling under modningen på flaske.

    Vinene fra Ca del Baio har nu vundet plads blandt eliten i både italienske og internationale vinguider, og det var således slet ikke nogen tilfældighed, at Giulio Grasso i 2016 fik tildelt den meget fornemme pris Viticoltore dellanno (Årets vinmager) af den højt respekterede italienske vinguide Gambero Rosso.
    Website:
    1. Dolcetto d'Alba DOC/DOP (1974, ca. 1.359 ha. vinmarker) ligger i Piemonte og dækker et bredt område omkring byen Alba, der overlapper mere kendte distrikter som Langhe, Barbaresco og Barolo. Man dyrker druen Dolcetto på parceller, hvor Barbera og Nebbiolo har svært ved at modne, som er enten på nordvendte vinmarker eller i højder mellem 300-600 m.o.h. Dolcetto modner tidligt, men man ser en tendens i området til at høste Dolcetto senere end hidtil gjort, for at opnå den perfekte balance mellem syre/sukker i druerne. Dette giver mere aromatiske, frugtrige og harmoniske vine - uden tørhed og grønne toner.

      Lovgivningen kræver 100% Dolcetto for en DOC/DOP Dolcetto d'Alba, men ingen modning i kælderen, bortset fra for såkaldte Superiore-vine, hvor et års modning er påkrævet. Dolcetto-vine bliver normalt drukket i deres ungdom, mens de stadig er saftige, sødmefulde, friske og sprøde. En bedre styring af dyrkningen, høsttidspunktet og vinifikationen har betydet, at man i dag finder mere spændende Dolcetto-vine. De må gerne serveres en smule køligere end normalt for rødvine.
    Dolcetto er en drue, som generelt høstes tidligt og som godt kan tåle lidt køligere vinmarker, enten nordvendte eller beliggende i højder, hvor de andre druer må melde pas. I dag prioriterer man frugtsødme, aroma og blødhed i Dolcetto, frem for tørhed og den let grønlige karakter. Ca del Baios Docetto kommer fra en vinmark som er beplantet i 1961. Efter en lang og kølig gæring på ståltanke, får vinen lov at modne i nogle måneder på samme type tank. Her prioriterer man frugtkarakteren.

    Vinen har en flot violetrød farve, og i duften er den meget umiddelbar og elegant med toner af kirsebær og hindbær. I smagen har vinen en god sødme med en rank, sprød og elegant stil. Det er en meget klassisk Dolcetto d´Alba, hvor finesse, rankhed og frugt kommer mere frem end struktur og styrke. De ældre vinstokke giver dog samtidigt en utrolig kompleksitet og harmoni, som er sjælden for en Dolcetto. Dolcetto Lodoli vil egne sig fint til forretter, pålæg og salater samt til f.eks. pastaretter eller risottoer med fjerkræ. Serveres ved ca. 16 grader.
    Førpris

    DKK 145,00

    Kommentér produkt

    Antal: 0, Gennemsnit: 0,0
    1. Navn
    1. E-mail
    1. Rating
    1. Kommentar